Blandt de mange, for mig, vidunderlige momenter på udstillingen i Det Nationalhistoriske Museums “Det kontrapunktiske portræt. Improvisation og komposition i L.P.s maleri”, og i dens katalog er, at
“Verdens Lys” altertavlemaleriet til Maglebrænde Kirke er en del af installationen.
Nu er der kommet en fantastisk spændende og væsentlig bog, der placerer “Verdens Lys” i den sammenhæng, maleriet er skabt til: En fordomsfri radikal teologisk nytænkning og nyføling af begrebet / drømmen / forestillingen og metaforikken om “Den hellige familie”! En optik der endeligt gør det muligt at fokusere på det kunstneriske indhold – den maleriske interpretation.
Altertavlemaleriet blev præsenteret 8. december 2002 og straks genstand for en kæmpe interesse. Der har været adskillige tv- og radioudsendelser, dagbladsartikler med forsider, sammen med gengivelser og tekster i tidsskrifter, hvor kirkekunst ikke er selvfølgeligt stof, som Billed-Bladet, Se og Hør samt Ude og Hjemme. Flere bøger har gengivet maleriet. Maglebrænde Kirke blev uundværlig på ruten over kunst seværdigheder på Lolland, Falster og Møn. Gennem årene har jeg modtaget en mængde henvendelser angående gengivelser af maleriet på forsiderne af kirkeblade, i forbindelse med prædikener og som teologisk inspiration i det hele taget.
Der var fra begyndelsen en hel del reaktioner, som bortledte opmærksomheden fra helheden og det essentielle: Omkring Jesusbarnets ble, Jomfru Marias hudfarve, den IKEA-agtige fyrfadsillumination, et muligt djævleansigt i Jomfru Marias beklædning (ikke eksisterende!), etc.
Mit mål var grundlæggende at genskabe Frans af Assisis vision med det første julekrybbespil fra 1223: at lade nulevende genkendelige mennesker udfylde rollerne i hyrdernes tilbedelse af Kristusbarnet; men i form af maleri. Og ydermere som Caravaggio, Georges de la Tour og Elmelundemesteren herhjemme, situere scenen i malerens egen tid; IKKE i en rekonstrueret bibelsk tid. Klare budskaber: Evangeliet skal give mening her og nu blandt os, der lever nu; lyset skal være så stærkt som muligt malerisk set og forbindelsen mellem vor tid og evangeliets så direkte som muligt.
Selv ikke Akademirådet for Kirkekunst, med dygtige kunstnere, dog uden nævneværdig erfaring med portrættering og helt uden forståelse for konceptuelt portrætmaleri, havde i sin tid kunstnerisk vision til at se rækkevidden af dette eksperiment.
For det var naturligvis et eksperiment om denne aktualisering af konteksten kunne fungere. I operaens univers er det nærmest et krav at “oversætte” librettoens scenerier og persongalleri til vor tid. Eksperimentet har medført en række uforudsete konflikter i sognet, som jeg beklager dybt, og som medførte, af maleriet blev taget ud af alteret og placeret andetsteds i kirken. Men for det mimetiske, det realistiske, i kunsten, her specifikt portrætligheden, og for portrætmaleriet i det hele taget, mener jeg “Verdens Lys” klart viser vigtigheden af at eksperimentere med genren.
Tiden har, mener jeg, været på maleriets side, og det er i de 19 år, det har været kendt, blevet stående i bevidstheden hos teologisk og kunstnerisk interesserede.
“Bibelske Konfigurationer i kunst og kultur” hedder den nye bog, hvor en række fremragende teologer og humanister “analyserer, hvordan Bibelen indgår i et betydningsskabende netværk under kulturens overflade. Artiklerne handler om vidt forskellige emner, som litteratur og billedkunst, kogebøger og ledelseslitteratur, musik og drama, rugemødre og sexarbejdere.”
Dette citat er fra bogens bagside, og jeg er særdeles glad for, at omslagsbilledet på forsiden netop er maleriet fra Maglebrænde Kirke. Det er en stor ære og glæde for mig, at mit værk bliver kontekstualiseret på denne måde. Og på side 331 har vi kapitel 12: “Den hellige familie anno 2020. En fortælling om (in)fertilitet i Bibelen, nutidens fertilitetsbehandlinger og Lars Physants forviste altermaleri til Maglebrænde Kirke”.
En klog og visionær artikel af Gitte Buch-Hansen og Marija Krogh Hjertholm som syntetiserer vor tids udviklinger i idéen om, hvad der er familie, med både Det Nye og Det Gamle Testamentes meget vidtfavnende erfaringer.
Selvsamme Gitte Buch-Hansen har generøst medvirket med en vellykket artikel til udstillingens katalog:
“Natalitetens evangelium. Verdens Lys i Maglebrænde Kirke”.
Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot har mesterligt installeret to af mine store familieportrætter så de kan opleves som en direkte forlængelse af “Den hellige familie” fra altertavlemaleriet, ELLER komplementært som en indgang til den bibelske fortælling. (De kan ses her).