Fra oktober 2015 til januar 2016 kunne man på Statens Museum for Kunst opleve udstillingen ”En Smuk Løgn” af C.W. Eckersberg.
Jeg er umådelig stolt over at have sat et fingeraftryk på valget af udstillingens titel.
Under et ophold i Rom tilbage i 1990’erne opsøgte jeg de forskellige steder i byen, hvor blandt andre Eckersberg malede sine romerske billeder. Jeg fandt også det præcise sted, hvorfra maleriet med de tre buer i Colosseum er blevet til. Men da jeg stod med ryggen mod den en gammel mur, hvor Eckersberg måtte have stået, var noget galt. Igennem den midterste bue så man udsigten som i maleriet. Men for at kunne se udsigten igennem de to andre buer som i maleriet, måtte man gå henholdsvis to skridt til venstre og fem skridt til højre.
Alle de Eckersberg-malerier, hvis øjepunkter jeg tidligere havde opsøgt og malet fra, havde jeg fundet næsten millimeterpræcist; og her var det pludseligt et fuldstændigt opfundet perspektiv.
Motivet, som Eckersberg malede, fandtes simpelthen ikke, og opdagelsen efterlod mig dybt overrasket, nærmest lettere chokeret.
Men det var En Smuk Løgn.
Statens Museum for Kunst lavede en video til udstilling, som man kan se her.
Nogle af mine malerier, der er inspireret af C.W. Eckersberg:
Este sitio web utiliza cookies para que usted tenga la mejor experiencia de usuario. Si continúa navegando está dando su consentimiento para la aceptación de las mencionadas cookies y la aceptación de nuestra política de cookies, pinche el enlace para mayor información. Más información
ACEPTAR